Pibemageren

Copyright @ All Rights Reserved

TRÆFOLK NÅR DE ER BEDST!

Een af Verdens bedste pibemagere:

Anne Julie

Pibemager Anne Julie

 

På en forblæst mark i den sydøstlige ende af Læsø står en vindmølle uden vinger. Til gengæld mangler ejendommens beboer ikke energi. I over 30 år har pibemager Anne Julie designet og fremstillet nogle af verdens mest eftertragtede piber, der i dag er samleobjekter overalt på kloden.

”Der sælges piber så man tror, det er løgn. Det er nærmest helt kultargtigt. Der findes samlere der har et budget på 40-50.000 kr. om måneden, bare til køb at piber” fortæller hun. Piber som samleobjekter sælges hovedsageligt via Internettet i dag, og hun har flere gange oplevet, hvor nogle af hendes piber har skiftet ejermand på få timer, så snart de var annonceret.

 

Virkeligheden så ellers noget anderledes ud for den unge Anne Julie, da hun som 27 årig pludselig stod alene med en søn på 2½ år og en pibeforretning midt i København. Hendes mand, den kendte pibemager Poul Rasmussen døde efter at have levet i 7 år som én af de første med kunstige hjerteklapper. Anne Julie havde aldrig arbejdet i sin mands værksted, og anede intet om pibefremstilling. Hun havde dog en vag fornemmelse af at være i besiddelse af en vis sans for form og komposition, og ved hjælp af en en tidligere svend i forretningen, besluttede hun sig for at afprøve dette helt ukendte land. ”Hellere det end ingenting og muligheden for senere fortrydelse: Bare du havde prøvet, da du havde chancen. Det ville være en påstand uden hold i virkeligheden, hvis jeg sagde, at jeg kunne overskue konsekvensen af min beslutning. Men i afgørende situationer er jeg helt sikker på, at man trygt kan overlade de store spørgsmål til Vorherres afgørelse”.

 

Forretningen vokser

 

Herefter gik det slag i slag. ”Efterhånden fik jeg begreb om basale størrelser som træets natur, den enkelte klods iboende form, åretegninger, farver, funktionalisme og så videre. Som tiden gik begyndte jeg at få en smule begreb om produktion og salg, der ganske langsomt udviklede sig til også at omfatte små eksportordrer”, fortæller hun.

 

I Anne Julies tilfælde banede unikt, førsteklasses håndværk og særegen formgivning vejen for hende på verdensmarkedet. I tilgift ville skæbnen eller forsynet og hendes rodfæstede tro på tilværelsen, at hun mere eller mindre tilfældigt kom i kontakt med de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter, hvilket følgende lille historie vidner om. Under et besøg i New York i 1970 forsøgte hun af afsætte nogle af sine piber til en af byens førende pibe og tobaksforretninger. Men direktøren mente ganske enkelt ikke, at en ukendt pige fra et lille land kunne tillade sig at tage de priser hun forlangte. Men han tilbød da at udstille et par af hendes piber i forretningen, indtil hun skulle hjem igen. Tilfældet ville så, at en producer fra en stor TV station besøgte forretningen, og hørte om pigen fra København. ”Og han ville med djævlens vold og magt have mig med i et stort landsdækkende show ”To guess my line”, altså det program vi i Danmark kender som ”Hvem er hvem”. Ingen gættede min profession og det betød at jeg rendte med aftenens gevinst på 3.500 dollas, hvilket var betragtelig mange penge dengang. De næste dage blev jeg kimet ned af journalister, og der kom adskillige reportager i forskellige dagblade. Efter kort tid havde jeg en aften indehaveren af den fine pibeforretning i New York i telefonen, og han spurgte om mine piber stadig var til salg. Og at prisen ikke var så vigtig mere”. Hjemme igen var ordrebogen fuld. ”Der var med andre ord ikke noget at græde over. Snarere en hel del at tage fat på”.

 

Siden har pibemageriet bragt Anne Julie til næsten alle dele af verden, og hun har fået venner i næsten alle verdensdele. Senest har hun gennem en ven fået adgang til russiske fængsler, hvor hun til stor glæde for de indsatte har holdt kurser i at lave piber.

 

Som hun sidder ude i haven under den vingeløse mølle og fortæller historien om hvordan hun som verdens første kvindelige pibemager i løbet af 35 år har opnået sin nærmest kultagtige status på verdensplan, virker det mildt sagt forbløffende at træde ind i hendes lille pibemagerværksted. Rummet er ikke meget større end 10 kvm. og har stadig et umiskendeligt præg af sin fortid som foderrum for ejendommens for længst forsvunde besætning af dyr. Her er lige plads til hendes slibe- og pudsemaskine, en lille drejebænk, noget håndværktøj og en gammel Nilfisk industristøvsuger. Og så en kontorstol der må have haft sin storhedstid for omkring et halvt århundrede siden.

 

Min forestilling om hvordan et værksted hos en berømt håndværker skal se ud, får sig endnu engang et skud for boven. Det ser ud som om, at det snarere er reglen end undtagelsen, at nogle af verdens fineste håndlavede produkter fra Danmark bliver til i små uanseelige værksteder.

 

Henslængt i et hjørne ligger en række halvfærdige piber i en lyserød plastikkurv. Alle er de lavet af det samme materiale, nemlig et pibehoved af bryure-træ. Dette træ er udgangspunktet for langt de fleste piber der fremstilles. Roden findes især i Middelhavsområdet, hvor det kun er roden fra den lavtvoksende plante, der anvendes til pibefremstilling. En enkelt rod på størrelse med en fodbold er typisk omkring 300 år gammel, og giver typisk materiale til en enkelt god pibe. Den smukke rod med de unikke åretegninger er i direkte familie med vores hjemlige lyngplante.

 

Interviewet er lavet på Læsø i 2002