Buemageren

Copyright @ All Rights Reserved

TRÆFOLK NÅR DE ER BEDST!

Verdens bedste buemager:

Sigurd Hansen

Buemager Erik Sigurd Hansen (1925-2009)

 

Når man kører ud ad Svogerslev ved Roskilde, på vej mod Katinge sker det ad små snoede veje. Lige inden Katinge går vejen op over en bakke, og synet fra toppen kan tage pusten fra selv garvede naturfolk. Her folder en stor vidunderlig sø sig ud, omkranset af marker der bærer præg af at have ligget fredet og uberørt i årevis. Man føler sig hensat til en anden og mindre hektisk tidsalder. Og det ville ikke virke det mindste overraskende, hvis der ud af dette vildnis pludselig trådte en jæger med bue og pil. Og det er ikke desto mindre, hvad man kunne opleve netop her. I denne perle af et landskab boede nemlig én af Danmarks og måske verdens fineste buemagere, pensioneret dyrlæge Erik Sigurd Hansen. I en menneskealder arbejdede han med et af de ældste håndværk der findes. Nemlig fremstilling af buer, pile og strenge til jagtbrug.

 

Besøget hos Erik Sigurd Hansen, august 2002

Høj og adræt dukker han op fra sit lille værksted i udhuset, med favnen fuld af buestave.

”De ældste langbuer der er fundet i Danmark, er lavet af elmetræ, og det er stadig en fantastisk træsort til formålet” fortæller Erik Sigurd Hansen. ”Men det skal være parkelm, og den vokser ikke ret mange steder. Det er ligesom med en af verdens fineste træsorter til langbuer, nemlig taks. Den vokser kun vildt et enkelt sted i Danmark. Men rundt omkring i mange haver og parker står der stadig nogle fine eksemplarer. Og for nogle år siden var jeg så heldig at få nys om en masse god taks i en park i Fåborg. Så var der ikke andet at gøre end at køre til Sydfyn og læsse den gamle Volvo til bristepunktet”.

Sigurd Hansen fortæller videre om andre spændende træsorter. F.eks. rubinie eller Falsk Acacie som han var så heldig at falde over i forhaven til Karen Blixens hjem Rungstedlund. Her havde man efter en storm måtte fælde et pragteksemplar, og kun fordi Sigurd Hansen ved et tilfælde kom forbi dagen før det hele skulle køres bort som brænde, ligger der i dag materialer på lageret i Katinge til mange smukke langbuer med et historisk tilsnit.

 

Interessen for træ og buer kom i de tidligste barndomsår, hvor han voksede op på Sct. Hans Hospital i København, hvor hans far var læge. Hospitalet dækkede flere hundrede tønder land, og der boede fast omkring 4.500 mennesker her. Der var egne værksteder til alt indenfor blikkenslagere, karetmagere, smede, tømrere, snedkere og meget mere. Der skal ikke megen fantasi til at forstille sig hvilket eldorado det må have været for en nysgerrig dreng at have sin faste gang i disse omgivelser. Og da Carld Dreyers bog ”Bue og Pil” udkom i 1936 var kursen lagt for Sigurd Hansen. Det førte senere til spændende møder med både Carl Dreyer og Gregers Ahlefeldt, greve på Egeskov Slot på Fyn, som var en af de mest passionerede og fineste bueskytter der har været i Danmark.

 

Arbejdet med bygning af langbuer kræver den allerstørste omhyggelighed for at lykkes.

”Jeg kunne skrive tykke bøger om de skuffelser der har været med dårligt og forkert træ” røber han.

Åretegning, lagring og opskæring er helt afgørende for resultatet.

Der kan laves fremragende langbuer af bare en enkelt træsort som f.eks. elm eller taks, men i de fleste tilfælde vil en laminering af flere træsorter være at fortrække. F.eks. vil pålimning af en ryg i asketræ på en elmetræsbue forbedre dens kvaliteter mærkbart. Og amerikanerne har i årevis brugt en speciel form for glasfiber, der limet sammen med 4-6 lag af træ giver helt unikke buer. Men det er ikke nok at finde det bedste træ. Selve sammenlimningen kræver også stor indsigt. ”Der findes omkring 200 forskellige former for epoxy/araldit, men det er kun et par stykker, der er velegnede. Den bedste er iflg. Sigurd Hansen ”Smooth on” der forhandles i Danmark.

 

Også pilene til langbuerne fremstilles selvfølgelig af træ. Enten massive pile i en enkelt træsort, eller sammenlimede af forskellige træsorter. Og ligesom buerne kræver det indsigt og præcision at fremstille brugbare jagt og konkurrencepile.

 

Men uanset hvor kompliceret de mange fremstillingsprocesser forekommer i dette fine håndværk, er det forbavsende så få og simple værktøjer, der kræves. En bugthøvl, et par file, en siklinge, lidt sandpapir – og så en masse knofedt. En høvlebænk eller anden opspændingsordning er absolut en fordel, og råder man over en lille båndsav er værkstedet næsten komplet. Når man står i Sigurd Hansens lille værksted i det gamle udhus, virker det ubegribeligt at der her er fremstillet i 100-vis af nogle af verdens fineste langbuer. Udover en gammel høvlebænk fyldt med malerrester, står der en gammel båndsav midt imellem en utrolig masse opmagasinerede genstande, der absolut intet har med buebyggeri at gøre.

”Jeg har aldrig fået tid til at lave værkstedet, som jeg havde planlagt. Men det virker som det er”.

 

Gode råd om træ.

”Det vigtigste er så absolut at finde det rigtige træ, og så få det oplagret korrekt. Dvs. tørt og luftigt indtil træet har den helt rigtige fugtighed. Alt træ har sin egen individualitet. Og man skal være meget opmærksom på, at det reagerer forskelligt på værktøjet. Mit råd skal derfor være, at man altid går langsomt og følsomt til værks, når man skal udføre præcist og ordentligt arbejde i træ. Også her er tålmodighed en dyd” forklarer Erik Sigurd Hansen.

 

Mange timer senere kører jeg ud af Katinge med kurs mod Svogerslev og Fyn, rigt beriget af et engageret og nærværende menneske med en enorm viden og indsigt i træ - og meget andet:-) En uforglemmelig dag!

 

Læs mere om fremstillingen af langbuer og pile af træ i Erik Sigurd Hansens vidunderlige bog: