Høvlebænk

Copyright @ All Rights Reserved

ARBEJDSBORD OG HØVLEBÆNK I EET

 

Her er et arbejdsbord der kan holde til det hele. Det kan skilles ad og samles igen på få minutter og det tåler al slags belastning. Og med sine 40 kg. står det urokkelig fast.

 

Det kan bruges i træværkstedet, blomsterværkstedet, til arbejde med ler, metal, keramik. Hvad som helst. Og du kan bygge det på en weekend. Du kan oven i købet udbygge det til en fantastisk høvlebænk for nogle få hundrede kroner og få et multibord, der garanteret kan holde flere årtier frem. Og hele herligheden kan laves for under 1.000 kr. Og så er bordet endda udrustet med en række ekstra detaljer, som du ikke finder på en færdig bænk.

En lille fabriks-fremstillet høvlebænk i bare nogenlunde ordentlig kvalitet koster i øvrigt ikke under 4.000 kr.

Idé, tekst og foto: Geert Mørk

 

Materialer.

Bordet her måler 60 x 150 cm på pladen, og er 92 cm højt. Men der er selvfølgelig intet i vejen for, at du ændrer disse mål. Et godt arbejdsbord og en høvlebænk skal have de mål, som brugeren har behov for.

 

Af materialer er valgt reglar af gran fra byggemarkedet. Standardmålet på reglar er 45 x 94 mm. Reglar kaldes også konstruktionstræ, og har oprindelig indgået i fremstilling af tagspær. Alle dele på bordet er lavet af dette materiale. Benene er limet sammen af to stykker reglar efter at de afrundede kanter er skåret rene på de sider, der skal sammenlimes. En del byggemarkeder sælger dog reglar uden afrundede kanter. Det vil spare dig for at rette dem af.

 

Også bordpladen er lavet af reglar, hvilket giver en robust og smuk plade, der er limet sammen af syv stykker. Samtidig kan du se en enkel og billig metode til at holde brædderne sammen under limningen, så du opnår et rigtig flot resultat. Du kan købe særlige limtvinger til dette arbejde, men de løber nemt op i 6-700 kr. pr. stk. Jeg har i stedet købt 3 stk. 8 mm gevindstænger til 14 kr. stykket incl. 6 møtrikker med tilhørende spændeskiver. Der er boret 3 rækker 10 mm huller i brædderne til bordpladen, alle kanter der skal stødes sammen har fået lim, og det hele spændes sammen med gevindstængerne og møtrikkerne. Det giver en meget solid ca. 45 mm tyk plade, der garanteret aldrig går fra hinanden. Uanset belastningen.

 

Bordet er forsynet med en hylde mellem de nederste lange vanger. Hylden er lavet af brædder, der er 20 mm tykke. De kan være 75 – 125 mm bredde, afhængig af hvad du kan finde i rodekassen, eller få fat i hos byggemarkedet. En plade af krydsfiner kan naturligvis også bruges.

 

Billedtekster

Generelt: numrene refererer til filernes nummer, og kan ikke ses på billeder. Men du kan helt sikker sagtens selv kombinere de rigtige billeder med den rigtige tekst:-)

 

8399: Alt træ til bordet i 7 stykker 3,3 meter lange reglar 45 x 94 mm

 

Understellet.

8609 + 12 + 14: Benene består af 8 stykker på hver 88 cm. De skal sammenlimes to og to, men forinden saves et hak i den ene ende af hvert stykke på 15 x 85 mm. Når benene limes sammes bliver der et hak på i alt 30 x 85 mm, hvor revlerne skal hvile.

En ”gammeldags” rammesav er meget velegnet til denne form for savning.

 

8615: Under limningen med hvid snedkerlim sammenholdes benene af rigeligt med skruetvinger.

 

8621: De to langsgående vanger er hver forsynet med to ekstra stykker 20 cm lange ”klodser” i enderne. På den måde opnås en større anlægsflade mod bordbenene, som gør, at bordet står urokkeligt under belastninger i længderetningen. Klodserne er limet fast med hvid snedkerlim.

 

8657: Revlerne er forsynet med en udskåret tap i hver ende. Tappen måler 30 mm i bredden, svarende til taphullet i benene. Tappen er 88 mm dyb, samme mål som benenes dimension

(88 x 88 mm).

 

8884: Revlerne limes fast til benene og spændes med skruetvinger.

 

8672+73+78: 9 cm fra enden og midt på vangen bores et 30 mm hul med forstnerbor. Med stiksav og stemmejern rettes hullet til en flad side i den ende, der vender mod vangens brede kant. Hermed opnås en plan anlægsflade for spændeskrive og møtrik. Den flade side af hullet skal være 8 cm fra vangens brede kant.

 

8681: Der bores nøjagtig midt i vangens kant mod midten af hullet. Brug en hjælper og nogle opstregninger til at sigte. Alternativt kan du bruge en bore-guide af plastik, der er konstrueret til boring af dyvelhuller. Bor og lim evt. en 10 mm. dyvel i midten af den korte ”klods”. Dyvlen skal passe i et tilsvarende hul i bordbenet, så vangen ikke roterer under samlingen af bordet

 

8971 + 73: Hullet passer perfekt til at en 13 mm fastnøgle kan komme ind i hullet og spænde møtrikken. Den gennemgående bræddebolt er 180 mm lang.

Revlernes overkant er 40 cm over gulvet.

 

Bordpladen

8631: De syv stykker reglar på hver godt 150 cm er stillet på højkant og holdes sammen med skruetvinger. Der mærkes op til de tre gevindstænger. 12 cm fra hver ende og i midten. Der bores med et 10 mm bor, nøjagtig vinkelret på kanten.

 

8641: HUSK: de huller der sidder i bordpladens kanter for og bag skal bores for med et 20 mm forstnerbor, INDEN du borer de gennemgående huller. Her skal der nemlig være plads til spændeskiver og møtrikker, og hullet kan ikke bores, hvis du starter med de gennemgående huller.

 

8648: Det prøves om gevindstængerne kan gå igennem alle huller, inden der limes. Men da vi har boret med et 10 mm bor, og gevindstangen kun er 8 mm, er der plads til en lille unøjagtighed. Brug evt. en tyndere gevindstang. Gevindstængerne skæres til, så de passer med bordets bredde minus 5 mm.

 

8653: Alle kanter der støder sammen er limet og hele pladen spændes sammen med møtrikker og gevindstængerne. Husk spændeskiver. Brug evt. et par kraftige brædder og skruetvinger til at holde bordpladens brædder plane med under opspændingen.

 

8665: Bordets ender renskæres med rundsav, så bordpladen bliver 150 cm lang.

 

8979 + 8980: Bordpladen spændes fast til understellet med fire bræddebolte på 10 x 140 mm. Læg bordpladen op på det færdige understel og bor igennem bor og revler samtidig. Vær sikker på at understellet står helt i lod og water inden du borer. Bor 4 huller 12 cm fra bordpladens kanter. Men igen: HUSK at bore for med et forstnerbor på 30 mm. Bor et hul der er 5 mm dybt, så passer det med at hovedet på bræddebolten lige kommer under pladens niveau.

 

8984 + 8985: Bordet er forsynet med en hylde mellem vangerne. Skru en 25 x 25 mm liste på indersiden af begge vanger, og læg 20 mm tykke brædder imellem. Du kan evt. vælge at sætte hylden lidt længere ned på vangen, så der bliver en for- og bagkant på hylden.

 

8990: Læg mærke til at jeg har hævet revlerne 3 mm over bordbenene. Da temperatur og luftfugtighed får træet i benene og i revlerne til at arbejde forskelligt, undgås det, at pladen kommer til at ligge og vippe, eller blive trukket skæv. På denne måde ligger den altid på revlen.

 

9025: Til sidst slibes pladen, så alle unøjagtigheder rettes af. Pladen bør behandles med en form for imprægnering inden brug. Du kan benytte træolie, linolie eller sæbespåner f.eks. Du bør ikke lakere pladen, da den så bliver for glat. Det kan gøre det vanskeligt senere at fastholde emner på pladen, når der eksempelvis skal høvles.

 

8976+9019+9020+9022+ billeder fra stranden: Det færdige bord.

 

 

 

Arbejdsbordet forvandles til en høvlebænk.

Bordet er nu færdigt og klar til brug hvor som helst. Og det er en solid sag på næsten 40 kg. der står godt fast under al slags arbejde. Og indtil nu har det kun kostet omkring 350 kr. Men hvorfor ikke gå et lille skridt videre og udvidde det til en dejlig robust høvlebænk. En god kraftig høvlebænk koster omkring 4-5.000 kr, men her kan du for ca. 5-600 kr. ekstra selv lave din egen på en dags tid.

 

En rigtig høvlebænk består ud over en solid plade normalt af to tænger til opspænding. En fortang og en bagtang. Fortangen sidder på den lange side af bordet og bagtangen for enden af bordet. Jeg har lavet begge dele på min høvlebænk, men du kan selvfølgelig sagtens nøjes med en enkelt. I så fald vil jeg anbefale, at du laver den kraftige fortang, der kan holde næsten et hvilken som helst emne urokkelig fast.

 

Både fortang og bagtang bør laves af hårdttræ, f.eks. eg, ask eller bøg. Lad det komme an på hvad du nemmest kan få fat i. I mit tilfælde har jeg brugt en stump egetræ, som jeg fandt i den lokale tømmerhandel. Et bræt på 30 x 230 mm og 1 meter langt.

Derudover skal du bruge en spindel af metal til fortangen, og en til bagtangen. Udvalget i spindler er meget stort, især hvis du kigger på Internettet. Byggemarkederne fører normalt ikke disse dele, men de kan muligvis fås i et profesionelt værktøjsfirma for håndværkere. Men hvis du går på Internettet, sparer du en masse kørsel og research, da udvalget her er enormt. Jeg købte to forskellige spindler og en færdig tang på denne måde. Den kraftige spindel til fortangen fandt jeg sammen med den færdige bagtang hos et tysk værktøjsfirma (se links nederst), og den lille spindel som jeg har monteret som bagtang, fandt jeg hos en dansk leverandør (se læserservice). Specielt hos den tyske leverandør er udvalget meget stort, så du kan få tænger og spindler i alle størrelser, afhængig af, hvad du skal bruge din høvlebænk til.

 

Fortangen.

Fortangen har jeg lavet som en såkaldt ”bentang”. Det er den ældste kendte form for en spændetang i træværksteder, og findes på billeder flere hundrede år tilbage i tiden. Men det er stadig en af de mest effektive tænger, og princippet har også været brugt i smedeværksteder helt op i vores tid.

Jeg høvlede egetræsbræt´et og skar det ud, så det i bunden har en bredde som bordbenet, dvs. 88 mm. I toppen hvor tangen skal klemme emnet fast til bordkanten er tangen 15 cm bred, så den har en større flade at spænde på (se tegning).

 

9029: En trediedel af tangens længde målt fra toppen bores et 30 mm hul igennem tang og bordben samtidig. Hullet laves midt på tangen og midt på benet.

 

9031 + 34: Nu kan spindlen monteres. Det er meget enkelt, idet den kraftige spindelmøtrik skrues bag på benet, og beslaget på brædtet. Til slut monteres tangstokken (træhåndtaget), og du er næsten klar til at prøve din nye høvlebænk. Der mangler dog lige en lille vigtig detalje. Hvis du spænder et emne op i tangen nu, vil tangen spænde skævt, idet den nederste del af tangen vil svinge ind mod bordbenet. For at undgå dette har jeg monteret et lille afstandsstykke ved foden af tangen. Det består helt enkelt af en 40 cm lang, 50 mm bred og 12 mm tyk liste, som der er savet en lille tap i der passer til et tilsvarende taphul i bunden af bentangen. For at fastholde afstandsstykket er der sat en dyvel igennem.

Midt på afstandsstykket har jeg boret en række 12 mm huller med 20 mm mellemrum. I disse huller kan du sætte en stump 12 mm dyvel og på den måde flytte bunden af tangen frem og tilbage, så den hele tiden spænder parrallelt med dit emne. Afstandsstykket går igennem et 12 x 50 mm hul 30 mm fra bunden af bordbenet. Dette hul lavede jeg, inden jeg limede benet sammen, men det kan selvfølgelig også laves nu.

 

9041: Nærbillede af afstandstykke og dyvel.

 

Bagtangen.

Der er flere muligheder for at lave en god bagtang. Jeg bestilte en kraftig model i støbejern og stål, hvor der udover spindlen også er to styrestænger i stål, der sikrer en jævn og stabil opspænding af emnerne. Samtidig bestilte jeg en almindelig og noget mindre kraftig spindel udviklet til brug i mindre høvlebænke til fritidsordninger og sløjdlokaler. De koster begge omkring 350 kr, så valget afhænger af hvor kraftig en tang, du mener at have brug for. Jeg valgte den mindste, da afstanden fra bordkanten og ind til revlen på bordet er for lille til den store tang. Hvis du vælger den store tyske udgave, skal der være 30 cm fra kanten af bordet til revlen.

 

9063: Den kraftige tyske model i støbejern og stål. Den skrues fast på undersiden af bordet og jernkæberne forsynes med kæber af hårdttræ. Så enkelt er det.

 

9066 + 69 + 72 + 76 + 9214 + 9215: På billederne ses hvordan jeg har skruet en liste lavet af overskudet fra bræt´et i egetræ på kanten af bordet, og den anden liste er skåret op og limet sammen til en lille plade på 25 x 90 x 200 mm. Desuden skal der bruges en stump reglar på 20 cm til at skrue og lime fast under bordkanten. Der bores et 20 mm hul til spindlen, og spindelmøtrikken skrues fast på bagsiden. Hullet skal passe med at kæben i egetræ kommer til at flugte med overkanten af bordet. Denne plade skrues fast med 4 x 25 mm træskruer med fladt hoved. Husk at bore for.

 

For at pladen ikke skal snurre rundt, når tangen spændes, skal den forsynes med 2 styrepinde. De kan være af træ eller stål. Jeg har brugt 2 stykker 22 mm rundstok, som er limet fast i forpladen og de glider i de 2 huller i stykket af reglar (9214 + 9215).

Den viste fremgangsmåde giver en solid bagtang til fastspænding af mindre emner, så som lister m.m. Spænd emnerne fast så tæt på spindlen som muligt, så tangen ikke vrider ved større belastninger.

Ekstra finesser - se billedgalleri nederst på denne side

Hvis du kun har brug for selve basisbordet, og ikke en egentlig høvlebænk, betyder det ikke, at du er afskåret fra at fastspænde emner usvigelig sikkert på bordet. Du kan faktisk lave en høvlebænk uden nogen form for tænger eller spindler overhovedet. Brug af kiler og modhold har været kendt i århundreder og fungerer fantastisk, når du har lært teknikken. Og det hele kan laves med rester fra brokkassen.

 

Dupper

Hvis du skal høvle et bræt på den flade side, behøver du egentlig kun et modhold, eller et stop, for at forhindre at brædtet glider fremad under arbejdet. Til det formål kan du bore et eller flere huller (hvis du kan nænne det!) i bordpladen og sætte dupper i hullerne. Den klassiske dup til en høvlebænk er firkantet, men en rund fungerer nøjagtig lige så godt, og er langt nemmere at lave. Bor et 16 mm hul i bordpladen, skær en stump 16 mm rundstok og stik den ned i hullet, og du har et perfekt stop til dit emne. Du kan evt. forsyne rundstokken med en firkantet klods foroven (se billede 9417). Under arbejdet presser høvlen emnet mod bordet og med lidt øvelse er det en nem og praktisk måde at høvle på. Har du forsynet bordet med en bagtang, sætter du en dup i et boret hul i kæben på tangen, og spænder fast (se billede 9420).

 

Fastspænding med kiler

En metode til fastspænding der er næsten ligeså gammel som snedkerfaget, opnås ved hjælp af et kilesystem. Det kræver kun, at du fremstiller et par lister med hver to stumper 16 mm rundstok limet fast. Metoden kræver, at du har boret to rækker huller i pladen med helt ens afstand. Den ene liste monteres parellelt med bordets forkant, og den anden i en vinkel i forhold til denne (se billede 9384 + 9385 + 9389 + 9391)). Desuden skal du bruge en stump plade eller bræt, der er skåret i samme vinkler som de to lister, og forsynet med en lille krog-lignende udskæring foran. Når du sætter emnet, der skal arbejdes på mod krogen og skubber pladen fremad mellem de to lister, vil den kile sig fast, og samtidig holde dit emne urokkelig fast. Det er en lynhurtig måde at arbejde på, hvis du skal have høvlet eller pudset et stykke træ.

 

En anden måde at fastspænde emner på vha. kiler foregår vinkelret på forkanten af bordet. Lav igen to lister med hver to stumper rundstok, der passer ned i dine duphuller, men nu skal de monteres på den korte led af bordet. Find derefter et bræt på ca. 10 cm bredde og skær det diagonalt, så du får to kiler i ca. samme længde som listerne. Den spidse ende af kilerne skal være omkring 2,5 cm bred. Skal du f.eks. have limet en ramme sammen, lægger du den imellem de to lister, der sidder fast i dup-hullerne og så slår du forsigtigt de to kiler ind imellem emnet/rammen og den ene liste. På den måde vil kilerne holde rammen sammen under limningen (se foto 9394 og 9396).

 

Bænkkroge

En anden genial konstruktion er en såkaldt bænkkrog. Også den har mindst 100 år på bagen, og er en kæmpehjælp ved f.eks. afkortning af lister og brædder. Alle der arbejder med træ ved hvor svært det er at holde et bræt fast mod et bord med den ene hånd, samtidig med at man med den anden hånd skal styre saven. Løsningen er en bænkkrog, der består af en lille stump bræt med en klods i hver ende. Den ene klods støtter mod kanten af bordet, og den anden støtter listen eller brædtet, der skal skæres over. For at emnet ikke skal ligge og vippe placeres en tilsvarende bænkkrog et stykke væk.

Vi har udformet vores ene bænkkrog som en slags skærekasse, med snit på 90 og 45 grader.

 

Se billederne 9412 + 9413.

Billede 9406 + 07 + 10: Arbejdsbordet med de forskellige hjælpemidler.

 

Materialeliste

 

Det skal du bruge:

Bordben: 8 stk. 88 x 44 x 880 mm

Vanger: 2 stk. 45 x 94 x 1020 mm

: 4 stk. 45 x 94 x 250 mm

Revler: 2 stk. 45 x 94 x 600

Bordplade: 7 stk. 45 x 94 x 1500 mm

Hylde af brædder: 12 stk. 20 x 85 x 1000 mm

Lister til fastholdelse af hyldebrædder: 2 stk. 25 x 25 x 130 mm

Bræt i hårdt træ (eg, teak, ask el.lign.): 1 stk. 30 x 230 x 1000 mm

4 bræddebolte 10 x 140 mm incl. møtrikker, spændeskiver og støtteskiver til fastspænding af bordpladen til understellet

4 bræddebolte 10 x 180 mm incl. møtrikker, spændeskiver og støtteskiver til sammenspænding af understellet

3 stk. 8 mm gevindstang incl. 6 stk møtrikker og spændeskiver til sammenspænding af bordplade

Stumper af rundstokke i 12, 16 og 22 mm

10 mm dyvler (4 stk, ca. 3 cm lange).

Lim

Samlet pris for materialer til basisbord: kr. 350,00

 

Spindel til bagtang: 1 stk. købt i Tyskland: kr. 150,00

Bræt i hårdt træ (eg, teak, ask el.lign.): 1 stk. 30 x 230 x 1000 mm: kr. 30,00

Beslag til fortang: 1 stk. indkøbt i Danmark: kr. 350,00

Samlede udgifter til kombineret arbejdsbord og høvlebænk: kr. 880,00

 

 

Links

 

www.fine-tools.com

www.finnsslojdservice.dk

www.leevaley.com

www.dick-gmbh.de

The workbench Book af Scott Landis